
Før det besluttes at anvende åndedrætsværn, skal det overvejes, om en given luftforurening af farlige stoffer kan undgås, for eksempel ved brug af mindre farlige stoffer, eller om luftventilation kan bringe forureningsgraden til under grænseværdien. Brug af åndedrætsværn
skal altid være den sidste løsning.
Åndedrætsværn skal anvendes, når indåndingsluften er forurenet eller mistænkes for at være forurenet med partikler, gasser, dampe eller røg i koncentrationer over grænseværdien. Åndedrætsværn skal endvidere anvendes, hvis luftens indhold af ilt er under 17 volumenprocent. Brugere af åndedrætsværn skal, før arbejdet påbegyndes, have grundig teoretisk og praktisk instruktion i anvendelse og vedligeholdelse. Vi anbefaler desuden, at man fit-tester sine medarbejdere. Se beskrivelse heraf længere nede på siden.
vi har 3 timers reglen i Danmark? Anvendelse af åndedrætsværn er belastende for kroppen. Derfor er anvendelsestiden begrænset for visse typer. Filtrerende åndedrætsværn, altså der hvor brugeren selv skal trække vejret igennem et filter, må kun benyttes i 3 timer per døgn. Hvis arbejdet forventes at strække sig over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets start anvendes åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn.
Kilde: Arbejdstilsynet
Beskyttelsesfaktoren angiver, hvor mange gange åndedrætsværnet kan nedsætte koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer inde i masken i forhold til koncentrationen i omgivelserne. Hvis der for eksempel i omgivelserne er en forurening på 400 mg/m3, og åndedrætsværnets beskyttelsesfaktor er 200, vil der i indåndingsluften være en forurening på 2 mg/m3.
Beskyttelsesfaktoren er målt under ideelle forhold ved laboratorietest og kaldes den nominelle beskyttelsesfaktor. Den reelle beskyttelsesfaktor vil over tid være betydeligt lavere blandt andet på grund af slitage, mangelfuld tilpasning, med mere. Det er derfor vigtigt, at der ved valg af åndedrætsværn tages højde for dette! Fit-test sikrer kontinuerlig høj beskyttelse.
Husk som minimum, at lave en tæthedstest selv, hvis du bruger en halv- eller helmaske.


Åndedrætsværnet skal bruges fra arbejdets start og i hele den periode, hvor man opholder sig i det forurenede område. Selv et kortvarigt ophold uden brug af åndedrætsværnet vil i betydelig grad nedsætte den forventede beskyttelse.
Partikelfiltrene til halv- og helmasker er inddelt i 3 kategorier (P1, P2 og P3), som er et udtryk for deres evne til at filtrere støv, tåger og aerosoler. Farvekode: Hvid. Visse filtre beskytter mod alle partikeltyper som for eksempel røg, asbest, bakterier, vira og selv radioaktivt nedfald. Den højeste kategori P3 dækker også både P1 og P2. Partikelfiltrene skal udskiftes når brugeren mærker forøget vejrtrækningsmodstand.
| BESKYTTELSESKATEGORI (EN 143) |
|---|
P1 R/NR* | Faste og våde partikler | 80% |
P2 R/NR* | Faste og våde partikler | 94% |
P3 R/NR* | Faste og våde partikler | 99.95% |
”R” = Kan genanvendes . ”NR” = Kan genanvendes.
Ligeledes er gasfiltrene til halv- og helmaskerne inddelt i 3 kategorier baseret på kapacitet og koncentration.
| FILTERKATEGORI (EN 14387) |
|---|
1 | 0,1 volumenprocent = 1000 ppm* |
2 | 0,5 volumenprocent = 5000 ppm* |
3 | 1,0 volumenprocent = 10000 ppm |
*ppm = part per million
For hver godkendelseskategori af åndedrætsværn er der opgivet en forventet beskyttelsesfaktor ved 100% brugstid. Beskyttelsesfaktoren angiver, hvor mange gange renere luften er inde i masken. Hvis den reelle brugstid af åndedrætsværnet falder, så vil den reelle beskyttelsesfaktor falde drastisk! Se skemaet nedenfor. Ved en brugstid på 80% er det stort set underordnet, hvilken type åndedrætsværn man benytter. Beskyttelsesfaktoren vil næsten være ens!
Procent af arbejdstiden i forurenet miljø, hvor åndedrætsværn benyttes. | 100% | 95% | 90% | 80% | Eksempel på åndedrætsværn |
|---|---|---|---|---|---|
Effektive | 25 | 11.40 | 7.40 | 4.30 | |
50 | 14.5 | 8.50 | 4.60 | Halvmaske | |
100 | 16.80 | 9.20 | 4.80 | ||
1000 | 19.60 | 9.90 | 4.98 | Luftforsynet i sandbæsningshjelm | |
10000 | 19.90 | 9.99 | 4.99 | SCBA |
De generelle retningslinjer for valg af åndedrætsværn siger, at der skal vælges:
Filtrerende ansigtsmasker | Ved mindre koncentrationer af faste og væskeformige partikler til kortvarigt arbejde. Max. 3 timer. |
Filtrerende halvmasker med udskiftelige filtre | Ved koncentrationer med en volumenprocent på op til 0.1. Max. 3 timer. |
Filtrerende helmasker med udskiftelige filre | Ved koncentrationer med en volumenprocent på op til 0.5 hvor beskyttelse af øjne er påkrævet. |
Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed | Når arbejde med åndedrætsværn strækker sig over 3 timer, og der må anvendes filtrerende åndedrætsværn. |
Luftforsynet åndedrætsværn | - Hvor der ikke findes egnede filtre. |
FILTRERENDE ÅNDEDRÆTSVÆRN
Afhængigt af den omgivende atmosfære.
MOD PARTIKLER | MOD GASSER & DAMPE | MOD PARTIKLER, GASSER & DAMPE |
|---|---|---|
Ansigtsmaske med partikelfilter | Ansigtsmaske med gasfilter | Ansigtsmaske med kombineret filter |
Filtrerende ansigtsmaske | Filtrerende ansigtsmaske | Filtrerende ansigtsmaske |
Filterturbo med partikelfilter | Filterturbo med gasfilter | Filterturbo med kombineret filter |
LUFTFORSYNET ÅNDEDRÆTSVÆRN
Uafhængigt af den omgivende atmosfære.
AFHÆNGIGT ÅNDEDRÆTSVÆRN | UAFHÆNGIGT ÅNDEDRÆTSVÆRN | ||
|---|---|---|---|
Selvsugermaske | Kompressormaske | Trykflaskeapperat | Kredsløbsapparat |
Uden blæser | Med konstant lufttilførsel | Med lungeautomat med normalt tryk | Med komprimeret oxygen |
Med manuel dreven blæser | Med lungeautomat | Med lungeautomat med overtryk | Med flydende oxygen |
Med motordreven blæser | Med lungeautomat med overtryk | Med oxygenudvikling |
| EN STANDARDER |
|---|
EN 136 | Helmasker |
EN 137 | Trykflaskeapperater |
EN 138 | Selvsugermasker med eller uden blæser |
EN 14594 | Trykluftforsynede åndedrætsværn med kontinuert flow (hel- og halvmaske, HD hætte og ansigtsskærm, hætte til |
EN 140 | Halvmasker |
EN 14387 | Gas- og kombinationsfi ltre, AX gas- og kombinationsfiltre mod lavtkogende organiske stoffer (erstatter EN 141 og 371) |
EN 143 | Partikelfiltre |
EN 149 | Filtrerende ansigtsmasker - Engangsmasker (2001) |
EN 403 | Evakuering - Engangshætte med filter ved brand |
EN 405 | Filtrerende ansigtsmasker - Vedligeholdelsesfri |
EN 1146 | Evakuering - Rygflaske med hætte |
EN 12941 | Filtrerende åndedrætsværn med turbo og hætte (erstatter EN 146) |
EN 12942 | Filtrerende åndedrætsværn med turbo og maske (erstatter EN 147) |


