
Der kan være mange grunde til, hvorfor man skal anvende beskyttelsesdragt. Under normale omstændigheder beskyttes kroppen af huden. Imidlertid har vor moderne verden udviklet en lang række stoffer, mod hvilke huden alene ikke udgør tilstrækkelig beskyttelse. Nogle stoffer, for eksempel opløsningsmidler, optages i kroppen gennem huden og kan efterfølgende være årsag til allergier, forgiftninger med videre. Andre stoffer som farlige partikler og fibre som for eksempel asbest, bliver ikke optaget gennem huden men gennem åndedrættet. Her er det imidlertid vigtigt stadig at undgå at få partiklerne på huden, da de er svære at fjerne fra huden. Selv efter et bad vil der være partikler tilbage der langsomt frigives derhjemme efter arbejdet, hvor også familien kan bliver udsat.
Før arbejdet påbegyndes, er det nødvendigt nøje at vurdere, hvilken fare der skal beskyttes imod, så den rigtige beskyttelsesdragt bliver valgt til opgaven. Typiske områder hvor beskyttelsesdragter anvendes er inden for kemikaliehåndtering, ved oprensning af forurenet jord, sygdomsbekæmpelse, oliehåndtering, industriel rengøring, tankrensning, nedrivning, sprøjtemaling, farmaceutisk industri og landbrug.
Alle beskyttelsesdragter er produceret og godkendt i Kategori III. Herunder har alle beskyttelsesdragter en typeinddeling der indikerer hvilken grad af beskyttelse dragten giver. Inddelingen går fra type 1-6. Type 1 giver den højeste beskyttelse.
Beskyttelsesdragter skal alle være produceret iht. kategori III for at kunne betegnes som beskyttelsesdragt. Det vil sige at der er visse grundkrav til designet af dragten, der skal overholdes. Er en dragt vedlagt en udførlig brugsanvisning iht. reglerne, men er uden typemærkning, kan den kun anvendes som beskyttelse mod almindeligt snavs.











Materialerne til de forskellige beskyttelsesdragter og overtræksdragter kan opdeles i vævede (woven) og ikke-vævede (nonwoven) metervare.








