SAMARBEJDE MED SONNIMAX

Sonnimax A/S forhandler ICM's produkter - men vores samarbejde bygger på meget mere end produkter.

ICM & SONNIMAX

- DIALOG, VIDEN & EN FÆLLES AMBITION OM AT SKABE SIKKERHED MED MENING

Regnen silede ned over Middelfart, da Julie og Johnni fra ICM lagde vejen forbi Sonnimax A/S til et møde om samarbejde og sikkerhed. Sonnimax, som bl.a. forhandler ICM’s produkter, blev grundlagt i 1969 og beskæftiger 18 medarbejdere. De leverer og servicerer alle typer og størrelser af kundetilpassende slyngrensnings-, sandblæsnings-, og metalliseringsanlæg til en række nationale og internationale virksomheder.

Indenfor hos Sonnimax sad fire medarbejdere – Jens, Hans, Torben og Nicolai – klar med blok og kuglepen, mens Account Manager Johnni Perschke gjorde klar til at fortælle. Johnni har været hos ICM i syv år, men hans erfaring med PPE strækker sig over knap 20 år. Med den ballast i ryggen præsenterede han ikke blot produkter, men en filosofi: Sikkerhed må aldrig reduceres til et spørgsmål om pris. Det handler om korrekt vejledning, og om at være den rådgiver, man ringer til, når der skal træffes de rigtige valg. Så, hvad kan vi gøre for, at kunden vælger os?

Johnni havde taget vareprøver med, så Sonnimax’ folk kunne mærke forskellene på bl.a. handsker og dragter. Han forklarede, hvordan ICM arbejder med værdikæden og dual sourcing, så der altid er leveringssikkerhed, og hvordan BlueStar – ICM’s eget brand – giver kunderne valgmuligheder med prisvenlige alternativer til de dyrere brands. Men det var ikke produkterne i sig selv, der fyldte mest på mødet. Det var rådgivningen.

Johnni gav et eksempel: ”Jeg spørger ofte kunderne om årsagen til, at de smider et par handsker ud. Er det blot, fordi de bliver beskidte, kan en billigere model sagtens være løsningen. Men hvis handskerne slides op, fx mellem fingrene eller ovenpå hånden, er det et tegn på, at der skal en anden type handske til – måske endda en dyrere – men med højere slidstyrke." Det er den slags indsigt, der skaber værdi.

Dialogen med Sonnimax blev levende og medarbejderne stillede mange spørgsmål. Johnni svarede med eksempler og små udtryk, der satte sig fast. ”Tænk lige over det,” sagde han, når han ville få folk til at reflektere. Som når man overvejer, om det virkelig er dét værd at risikere synet, fordi man ikke gider tage sikkerhedsbriller på.

Johnni fortalte om flere af de services ICM tilbyder, herunder Safety Walks som er rundgange på kundens arbejdsplads, hvor man sammen ser på behov, taler om risici og diskuterer, hvad der kan ske, og hvordan man kan forebygge. Herudover fortalte Johnni om uddannelse og undervisning på ICM’s platform i Odense, som et tilbud til både Sonnimax – og vores, fælles, kunder.

Besøget hos Sonnimax A/S var en demonstration af ICM’s DNA; at være rådgivere frem for blot leverandør. Med regnen som bagtæppe og engagementet i rummet blev det tydeligt, at samarbejdet bygger på mere end varer – det bygger på dialog, viden og en fælles ambition om at skabe sikkerhed med mening.

https://images.ctfassets.net/x0ki84gnhvvx/1d66zogjHs1B9pPbyjSx9W/adddcc0cfb47238d456fd9cc679778cf/Image_Grid_1___2_-_Sonnimax_billede_1.jpg
SÅ ER VI SAMLET
Johnni præsenterer.
https://images.ctfassets.net/x0ki84gnhvvx/65V9b1R6tsWOcpBaNfgF6H/a91a7dc58dea83e11d583c41e7eb8522/Image_Grid_1___2_-_Sonnimax_billede_2.jpg
TAGER NOTER
Fokuserede på at skrive guldkorn ned.
https://images.ctfassets.net/x0ki84gnhvvx/ff8gpEJU7jKqgaP68vC6U/7b1311503a01bce4ff859e8f413856f9/Aspect_Ratio_-_Image_Grid_4_-_Sonnimax_1.jpg
ÅNDEDRÆTSVÆRN
Medbragt åndedrætsværn fra Sundström.
https://images.ctfassets.net/x0ki84gnhvvx/10torbUoRKTzgCsq1lb4Da/1b711f45c812c4cb6251213b5cdd82df/Aspect_Ratio_-_Image_Grid_4_-_Sonnimax_2.jpg
PRØVER PRODUKTER PÅ
Det var muligt at prøve åndedrætsværn på.
https://images.ctfassets.net/x0ki84gnhvvx/7jot7nVRzreso97MTcZUUp/d4a171acc1fa53495fcd197019e7308d/Aspect_Ratio_-_Image_Grid_4_-_Sonnimax_3.jpg
BLUESTAR HANDSKER
Prøver og mærker på flere forskellige handsker.
https://images.ctfassets.net/x0ki84gnhvvx/4BK7pm03w0t7Y5LJbU2kM7/4d52f2c46154db218d871f4d4c8df8fc/Aspect_Ratio_-_Image_Grid_4_-_Sonnimax_4.jpg
JOHNNI VISER & FORTÆLLER
Hvornår sidder masken som den skal?