Tilbagekaldelse af Bluestar Hånd- & Overfladedesinfektion

Opdatering 21.04.2020:

ICM er desværre i medierne under titlen ”Miljøstyrelsen tilbagekalder håndsprit med farlig ingrediens”. Vi nævnes som én af to leverandører, der har leveret håndsprit med aktivstoffet PHMB.

Historien er desværre korrekt, og vi har selv bragt historien på vores egen hjemmeside i et par dage – se nedenfor.

Påbuddet fra Miljøstyrelsen lyder på, at vi skal stoppe markedsføringen af produkterne, og vi skal tilbagekalde det seneste års salg. Vi skal over for kunderne gøre opmærksom på, hvorfor det sker.

Påbuddet er allerede efterkommet, og vi har via mail og brev orienteret alle kunder, som har købt produkterne inden for de sidste 12 måneder.

Vi har begået en fejl, og vi er nu ved at finde ud af, hvordan det er sket, og hvordan vi kan sikre, at noget lignende ikke sker igen.

Kundeopdatering 17.04.2020:

ICM tilbagekalder hermed Bluestar Hånddesinfektion samt Bluestar Overflade- og Hånddesinfektion solgt i følgende varianter siden 21/4 2019:

VARENUMMERBESKRIVELSEEMBALLAGE
4301600Bluestar Hånddesinfektion100 ml flaske m/kapsel
4301610Bluestar Hånddesinfektion100 ml flaske m/skum
4301620 (-1)Bluestar Hånddesinfektion1000 ml flaske m/pumpe
4301625 (-1)Bluestar Hånddesinfektion5 liter dunk
4301625 (-1)Bluestar Overfladedesinfektion1000 ml flaske m/forstøver
4301650 (-1)Bluestar Overflade- & Hånddesinfektion5 l dunk
4301660Bluestar Hånddesinfektion500 ml flaske m/pumpe

Produkterne tilbagekaldes, da de indeholder et aktivstof, som ikke er godkendt til anvendelsen. Det drejer sig om konserveringsmidlet Polyaminopropyl Biguanide, CAS nr. 32289-58-0, også kendt som PHMB. Tilbagekaldelsen skyldes ikke manglende effekt over for bakterier og virus.

Produkterne indeholder mindre end 0,1% PHMB, der var den tilladte grænseværdi frem til d. 20/4 2018, hvorefter stoffet skulle fjernes, og producenter fik 12 måneder til at få stoffet udfaset eller erstattet med andet konserveringsmiddel.

Dette er desværre ikke sket i ovennævnte produkter, da vores underleverandør har fortsat brugen af stoffet, og vi ikke har været opmærksom herpå. Inden for de seneste 1-2 måneder er stoffet fjernet fra ovenstående produkter, men vi tilbagekalder det seneste års salg, og stopper markedsføringen af produkterne.

Alle kunder, som har købt produkterne hos ICM, har fået direkte besked.

Alle kunder, som har købt produkterne via én af vores forhandlere, kan frit returnere produkterne til os, og vi vil fremsende et alternativt produkt uden beregning.

Venligst benyt formular ved returnering af produkter. (klik for download)